til startsiden
 
 
Socialfobi

Socialfobi er frygt for at blive negativt vurderet af andre mennesker og for at komme til at op-
føre sig pinligt. En person med socialfobi undgår situationer med andre mennesker af frygt for
at tiltrække sig deres opmærksomhed med risiko for kritik. Socialfobi kan udvikle sig til egentlige
panikanfald og er ofte ledsaget af lavt selvværd.

Hvis du har socialfobi, kan dine katastrofetanker handle om angst for, hvad andre tænker om dig,
at komme til at sige noget forkert, at rødme, stamme eller ryste på hænderne, at virke svag eller
pinlig. Du er stærkt selvkritisk og slår dig selv i hovedet over den mindste ”fejl”. Du kan have
fysiske symptomer som hurtig hjertebanken, rysten, varme og sveden, kvælningsfornemmelse,
kvalme og uro i maven og vandladningstrang. Du undgår i stort omfang sociale situationer som
møder, fremlæggelser, fester, at gå på restaurant eller café eller køre med offentlige transport-
midler.

Eksempel:
Mette, 26 år, har haft en god opvækst, men var altid bange for at komme op til tavlen i skolen. Hun
er stoppet på mange uddannelser, fordi hun havde svært ved at fremlægge noget for andre. Hun har
svært ved at tale i telefon med autoriteter eller offentlige instanser som kommune, læge og bank.

Da hendes arbejdsplads ønskede at give hende mere ansvar, begyndte hun at opleve stigende uro og
angst på vej til arbejde og fik svært ved at sove om natten. Hun fik hele tiden tanker om, at hun ikke
var god nok, og at hendes kolleger tænkte negativt om hende. Hun blev anspændt, fik hurtig hjerte-
banken og mundtørhed, begyndte at svede og følte, at hele kroppen rystede. Hun måtte flere gange
gå ud på toilettet for at drikke noget vand og være alene.



 
Dansk Kognitivt Center · Købmagergade 45, 2 · 1150 København K · info@dkcenter.dk · www.dkcenter.dk · Tlf. 41 44 07 70 | 69 66 91 19
Vi behandler Depression, læs mere her Angst kan være mange ting, læs mere her Nærvær og Mindfulness