”Et indre tyranni” kaldes lavt selvværd ofte. Det er en samlet betegnelse for mennesker, der har
en vedvarende og stærk negativ opfattelse af sig selv og deres evner samt en idealisering af
andre mennesker. Den negative selvopfattelse er relativt uafhængig af situationen. Ofte er det
en problematik, der starter tidligt i livet, med indvirkning på, hvordan man lever sit liv, hvilket
chancer man tør tage, og hvilke roller man indtager. Man lever ud fra en regel, der siger ”intet
vover, intet taber”.

Alle med lavt selvværd har oplevet flere situationer, der understøtter dem i deres selvkritiske
tanker med store konsekvenser for den enkelte og dennes liv. Ikke sjældent resulterer lavt
selvværd i udvikling af angst og depression.

Lever du med lavt selvværd, vil du typisk få tanker som ”jeg er ikke god nok”, ”jeg er anderledes
end andre mennesker”, ”jeg bliver aldrig bedre” og ”de andre er meget bedre end mig”. Dine
selvkritiske tanker fylder dig med smertefulde følelser, fysisk ubehag og uhensigtsmæssig ad-
færd som social tilbagetrækning og undgåelse af situationer, der udstiller og tester dine evner
og formåen. Du er på forhånd overbevist om, at det vil gå galt.

Eksempel:
Sanne er 39 år. Når hun ser rundt på venner, kollegaer og familie, ser hun alt det fantastiske, de har
opnået, og bliver så smerteligt mindet om alt det, hun ikke selv klarede. Alt det, hun selv har nået og
opnået, tæller ikke, for det var jo mere held end forstand. Hun har efterhånden vanskeligt ved at
slappe af sammen med andre mennesker, fordi hun hele tiden må stramme sig an for at passe ind
i forhold til de andre, der tydeligvis har tjek på det hele. Det bliver sværere og sværere for hende at
tro på, at tingene ændrer sig, og når hun ser tilbage på sit liv, ser hun det som en fiasko.